Danmarks 3R-center

Jeg har valgt at skrive til Rasmus Normann Nielsen fra Danmarks 3R-Center, fordi de arbejder for at forbedre forholdene for forsøgsdyr og finde alternativer til dyreforsøg. De har stor viden om, hvordan og hvorfor dyreforsøg bliver brugt. Så jeg har kontaktet dem for at se på deres holdning og synsvinkel.

Hvilke typer forsøg udføres typisk på dyr i Danmark?
Langt de fleste forsøg anvendes af henholdsvis universiteterne og medicinalvirksom-hederne. Universiteterne anvender hovedsageligt dyrene til såkaldt grundforskning, hvor forskere forsøger at blive klogere på levende organismer og miljøet. Medicinal-industrien anvender dyrene til at udvikle medicin.

Hvorfor mener I, at dyreforsøg stadig er nødvendige?
Danmarks 3R-Center er af den opfattelse, at dyreforsøg stadigvæk er nødvendige. Det gør vi blandt andet på baggrund af Rådet for Dyreforsøg/Dyreforsøgstilsynet, som er dem, der giver forskere tilladelse til at udføre dyreforsøg. Forskere, der ønsker at an-vende dyr til et forskningsprojekt, de SKAL ansøge herom hos Rådet for Dyreforsøg /Dyreforsøgstilsynet for at få lov til det. Og hvis Rådet for Dyreforsøg/Dyreforsøgstil-synet ikke finder forskningsprojektet vigtigt, så kan forskeren ikke få tilladelse til at udføre projektet.

Hvordan sikrer I, at dyrene lider mindst muligt under forsøgene?
Der bliver gjort ufatteligt mange tiltag for at forsøgsdyr i Danmark behandles så godt, som det er muligt under de givne vilkår. Kort fortalt, så skal alle, der anvender forsøgs-dyr, overholde lovgivningen på området. Dyreforsøgstilsynet besøger alle de steder i Danmark, hvor der udføres forsøg for at sikre, at dyrene behandles ordentligt. Men for-søgsdyrenes forhold er gennem tiden blevet bedre og bedre – bl.a. fordi, at man får mere og mere viden om dyrene og dyrenes behov. Samtidig arbejder fx Danmarks 3R-Center med at udbrede gode metoder og idéer til, hvordan dyrene kan få bedre forhold til alle, som har med forsøgsdyr i Danmark. Det betyder, at når man på et sted, hvor man har forsøgsdyr, får en god idé til, hvordan man fx kan udføre en procedure (blod-prøve fx), som er mindre generende for dyrene, så hjælper Danmarks 3R-Center med at sprede den gode idé til andre de steder, hvor man udfører dyreforsøg.

Hvad gør I for at sikre, at dyreforsøg kun bliver brugt, når det er absolut nødvendigt?Som nævnt ovenfor er det Rådet for Dyreforsøg/Dyreforsøgstilsynet der skal sikre, at der ikke udføres forsøg, som ikke er nødvendige. Rådet for Dyreforsøg består af en lang række personer med forstand på dyr – ikke bare i forskningsmæssig henseende, men også personer, som taler dyrenes sag, idet nogle af Rådets medlemmer er blevet ind-stillet til Rådet af landets dyreværnsforeninger. 

Kritiseres I for jeres brug af dyreforsøg, og hvordan forholder I jer til det?
Danmarks 3R-Center udfører ikke selv dyreforsøg, men arbejder for, at forholdene for de dyr, som er nødvendige at bruge til forsøg, forbedres. Kritikken i Danmark mod for-søgsdyrsbrugere er ikke voldsom i Danmark – måske de fleste mennesker netop stoler på, at forsøgsdyr kun anvendes til vigtige ting, ligesom at Staten (Rådet for Dyrefor-søg/Dyreforsøgstilsynet) har godt styr på forsøgsdyrsområdet og dermed er garant for, at forsøg foregår i overensstemmelse med lovgivningen.

Hvilke alternative metoder findes der i dag, og hvor effektive er de?
Der findes mange metoder, som kan benævnes som alternativer. På DTU anvendes fx såkaldte QSAR-modeller, som er en computermodel/database, som uden brug af dyr kan fortælle en, om et stof/kemikalie er problematisk for dyr og mennesker – fx om stoffet er kræftfremkaldende. Hvis QSAR fortæller forskeren, at et stof med stor sand-synlighed er problematisk, så er der ingen grund til at teste stoffet i et dyr, så på den måde kan man sige, at QSAR er effektiv.

Tror I, at vi en dag vil kunne erstatte alle dyreforsøg? Hvor langt er vi fra det
Danmarks 3R-Center har bestemt en forhåbning om, at dyreforsøg engang i fremtiden ikke vil være nødvendige, som det er tilfældet i dag. Men der er ingen tvivl om, at forsk-ning og dyreforsøg er så enormt komplekst, at udviklingen gennem årene har gået gan-ske langsom. På den anden side, så går den teknologiske udvikling generelt ufatteligt hurtigt – fx inden for kunstig intelligens – hvorfor der er god grund til at tro, at også store fremskridt på forsøgsdyrsområdet vil komme med tiden. Hvor langt vi er fra, det tør jeg ikke gætte på.