Historien om dyreforsøg

Allerede for 2.500 år siden brugte de gamle grækere forsøgsdyr i Antikken. Senere i Antikken begyndte også romerne at lave dyreforsøg, hvilket de lærte af grækerne. Dengang var mange af forsøgene ret grusomme, fordi man den-gang ikke havde bedøvelse. Da antikken sluttede forsvandt dyreforsøg igen og kom først igen i Renæssancen.
   I det gamle Grækenland mente man at menneskernes anatomi og fysiologi var interessant. Så man lavede mange dissektioner af døde mennesker.
   Det ældst kendte dyreforsøg blev lavet af eleven "Akmaeon af Croton" af matematikeren Pythagoras (570 f.kr.-495 f.kr.). Akmaeon fandt ud af, at syns-nerven er afgørende for synet ved at overskære den hos dyr.

Senere i Antikken lavede den græske læge "Erasistratus" fra Ceos (304-250 f.Kr.), eksperimenter på både dyr og fanger fra fængsler i Alexandria i Ægyp-ten. Han kunne f.eks. påvise, at trakea er et luftrør og at lungerne er lufthold-ige. På samme tid brugte en anden videnskabsmand i Alexandria, "Herophil-us" (325-255 f.Kr.), lignende metoder til at studere menneskets anatomi og fysiologi. En af de mest kendte forskere fra Antikken var Galen af Pergamon, som i Romerriget lavede dyreforsøg på aber, grise og fugle. Han opdagede vigtige sammenhænge mellem hjernen og nervesystemet, hvilket lagde grunden for senere medicinske fremskridt.

I Middelalderen var der et fald i brugen af dyreforsøg, da videnskabelige stu-dier mange gange var baseret på religiøse og filosofiske overvejelser frem for eksperimenter. Men nogle forskere fortsatte, som den muslimske kirurg Ibn Zuhr, med at udvikle kirurgiske teknikker ved at afprøve dem på dyr før de blev anvendt på mennesker.

Med Renæssancens fokus på videnskab og eksperimenter blev dyreforsøg igen en almindelig ting. Forskere som Andreas Vesalius og William Harvey brugte dyreforsøg til at studere blodcirkulationen og kroppens funktioner. Denne periode markerede en vigtig udvikling i medicinsk forskning, hvor eksperimenter blev brugt til at bekræfte videnskabelige teorier.

I dag er der strenge regler for dyreforsøg. For f.eks. skal man have tilladelse inden og man må ikke lave dyreforsøg, hvis der er alternativer, som cellekul-turer og computersimulationer. Mange lande har indført lovgivning for at sikre dyrevelfærd i forsøg, og forskere arbejder på at finde nye metoder, der kan minimere brugen af dyr i forskning. Selvom dyreforsøg har har været en stor hjælp til store medicinske fremskridt.

Kilder:

Dyreforsøg i Antikken - fra Aristoteles til Galen (2016)
https://3rcenter.dk/forsoegsdyr/forsoegsdyrenes-historie/dyreforsoeg-i-antikken 

Andersen, Anthon, Anne: "Dyreforsøg", Faktalink.dk
Oprettet: mar. 2016
https://faktalink.dk/emner/dyreforsog  

Larsen, Klaus: "Dyreforsøg og kampen mod det moderne", ugeskriftet.dk
Oprettet: 1. mar. 2019
https://ugeskriftet.dk/nyhed/dyreforsog-og-kampen-mod-det-moderne