Dyreforsøg

Dyreforsøg er et svært og vigtigt emne. På den ene side kan dyreforsøg hjælpe med at finde vigtige behandlinger og medicin, som kan redde menneskeliv. På den anden side skal vi også tænke på, om det er fair at bruge dyr i forsøg, fordi de lider af det.

Jeg mener at dyreforsøg kun skal bruges når det virkelig er nødvendigt, og når der ikke er andre alternativer til det og, hvis det er en meget vigtig behandling, fordi dyr er jo stadigvæk levende væsener, og vi har et ansvar for at behandle dem med respekt. Når vi bruger dyr i forsøg, føler de ofte smerte eller stress og det synes jeg ikke er okay, medmindre det virkelig er nødvendigt for at redde liv eller finde vigtige medicinske behandlinger.
Jeg synes, det er vigtigt at dyrene behandles godt og at man prøver at mindske den lidelse, de oplever under forsøgene. Som sagt er dyrene levende væsener, og de fortjener at blive behandlet med respekt. Vi mener, at dyreforsøg skal være så smertefrie som muligt og at dyrene skal have det godt, både før, under og efter forsøget.

Løsninger:
Jeg tænker at almindelige mennesker også kan gøre en forskel. Først kunne man tale om dyrevelfærd med vores venner, familie og andre vi kender. For så kan vi få flere til at tænke over, hvordan dyr bliver behandlet. Det kan f.eks. være i skolen, når man er på arbejde eller når man hænger ud sammen med sine venner.
   Man kan også dele information gennem sociale medier, som instagram, facebook og tiktok. Man kan dele dyrevelfærdsorganisationers indhold, så kan vi sprede vigtige informationer til flere mennesker.
   Jeg synes også at vi burde donere penge, hvis man kan, til organisationer der arbejder for at hjælpe dyr. Man burde også tænke på, hvad man køber inden man køber det, altså at se om de tester på dyr eller ej. Man kan støtte butikker og virksomheder, der ikke tester på dyr.

Her er et par eksempler på nogle alternative metoder til dyreforsøg.

Computermodeller og simuleringer:
På grund af moderne teknologi kan man bruge computermodeller til at se, hvordan kemikalier vil påvirke menneskekroppen. Disse modeller kan efterligne menneskets fysiologi og give forskere indsigt i, hvordan stoffer virker i kroppen uden at bruge dyr til det. De kan også bruges til at se hvor toxic de er og dette kan være en hurtigere metode end dyreforsøg.

EpiDerm og SkinEthic:
Her bliver der brugt normale celler f.eks. fra omskårne drengebørns forhus. Cellerne dyrkes og vokser til tredimensionelt væv, som kan bruges til testning af husirritation, til absorptionsstudier og til basal forskning i hud.

Epipack Testen:
Her bruges der lag af klonede, humane hudceller til at vurdere menneskets reaktion på et hudirriterende stof.

Kilder:
"Metoder til erstatning af dyreforsøg", stopvivisektionnet.wordpress.com
Metoder til erstatning af dyreforsøg | Stop Vivisektion Danmark   

"dyrefri forskningsmetoder", forsoegsdyrenes-vaern.dk
https://forsoegsdyrenes-vaern.dk/dyrefri-metoder/dyrefri-forskningsmetoder/